Værdier

I vores badminton klub har vi følgende værdier, som vi gerne vil have, at du /I er opmærksomme på.


Fællesskab

Respekt

Engagement

Kvalitet


Disse værdier er blevet bestemt af forskellige afdelinger i klubben, og det er derfor noget, som vi gerne vil kendes på. Vi håber, at du/I kan gå ind for disse værdier og være med til at være en god repræsentant for vores klub.


Vi forventer at du læser vores værdier igennem med dine forældre, så vi ved, at du og dine forældre er indforstået med reglerne i vores klub. Så kan vi til gengæld love jer en masse hyggelige timer med mange forskellige mennesker og en masse badminton.


Har du lyst til at være en del af fællesskabet og ønsker at spille badminton i vores klub er du altid velkommen til at tilmelde dig. Vi glæder os til at se dig


Hvad I kan forvente af klubben

Menneskelige forventninger

At alle voksne i klubben arbejder på at skabe tryghed for barnet

At alle børn mødes med venlighed og respekt

At klubben arbejder på at give børnene selvtillid og troen på egen kunnen

At klubben altid tager sig af mobning, så ingen behøver at frygte at komme til træning

At klubben vil henvende sig til hjemmet i tilfælde af problemer

At I som forældre føler jer velkommen i klubben

At vores mål er et hyggeligt idrætsmiljø, hvor der er plads til såvel elite som bredde

At klubben tilbyder et godt fællesskab på tværs af køn og aldersgrænser

At hvert barn skal kende mottoet ”Jeg kan jeg dur”


Sportslige forventninger

At børnene bliver trænet af gode instruktører

At børnene får mulighed for at deltage på hold og i åbne turneringer, når klubben mener, at de er modne til det

At der vil være mulighed for deltagelse i udenbys turneringer

At børnene kan deltage i alle ungdomsafdelingens sociale arrangementer Træning mindst 1-2 gange om ugen


Hvad forventer vi af jer som forældre

Ved træning og kampe

At I sørger for, at barnet møder med ketsjer og tøj til træningen og kampe

At børnene møder til tiden og ikke går før alle er færdige, med mindre andet er aftalt

At dit barn ikke møder syg og skadet til træning

At du viser interesse for dit barns badminton og regelmæssigt overværer træning og kampe

At du forholder dig roligt, når dit barn spiller

At du bakker op og roser dit barn, uanset om det har vundet eller tabt

At du melder afbud i god tid ved holdkampe og turneringer, hvis du er forhindret i at deltage


Barnets trivsel

At du er opmærksom på mobningstendenser og henvender dig til træneren eller en leder i klubben

At du kontakter klubben, hvis du er utilfreds med noget

At du interesserer dig for dit barns badmintonudvikling


Frivillige opgaver i klubben

Klubbens arbejde bliver udelukket varetaget af frivillige ledere, som gør et stort arbejde for at få det hele til at fungere. Derfor håber vi på. at du også har lyst til at påtage dig et ansvar og hjælpe til med en eller flere opgaver for at hjælpe klubben


Hvad vi forventer af dig som spiller

Ved træning og kampe

At du møder til tiden

At du har tøj, sko og ketsjer med

At du lytter til, hvad træneren siger

At du er en god kammerat og hjælper dine kammerater til at blive bedre

At du hjælper med at rydde op i hallen efter træning

At du gør dit bedste, hver gang

At du opfører dig pænt på banen over for din makker, modstander og dommeren

At du dømmer retfærdigt

At du melder afbud i god tid, hvis du er forhindret i at deltage ved holdkampe og turneringer


Uden for banen

At du hjælper din klub, når de har brug for dig

At du også uden for banen er en god kammerat og snakker med alle

At du ikke mobber dine kammerater